Padelhall.dk

År: 2020 – 2024
Arkitekt: Kaj Ove Madsen A/S
Ingeniør: AK2 Byggerådgivning ApS
Kunde: Markom ApS
Størrelse: 3.471m2
Status: Leveret

••••

Et moderne padelcenter bygget med fokus på fællesskab, funktionalitet og kvalitet

Kaj Ove Madsen A/S har stået for Totalentreprisen på Padelhall.dk i Skive – et moderne padelcenter, opført i tre etaper, der i dag fungerer som et populært samlingspunkt for sport og sociale aktiviteter på Skiveegnen.

Første etape blev afsluttet i 2020 og omfattede opførelsen af 3 indendørs doublebaner samt et mindre serviceafsnit med toilet, omklædning og kontorfaciliteter. Hallen er opført med stålspærs konstruktion, sinusplader og troldtektvægge, perforeret Trapezplader / varmt tag, og der blev lagt vægt på at skabe en robust bygning med stor loftshøjde og frie spænd, der sikrede optimale spilleforhold og mulighed for senere udvidelser.

Anden etape stod færdig i 2022 med etablering af 2 yderligere indendørs doublebaner og 1 singlebane – samt udvidelse af faciliteterne med 3 ekstra toiletter og badefaciliteter, så centeret herefter kunne understøtte flere samtidige brugere og et højere aktivitetsniveau.

Tredje og sidste etape blev afsluttet i 2024 og bestod af en større udvidelse med 3 nye doublebaner med ”out of court”, 1 stk pickleball bane, publikums tribune, dame- og herreomklædning med badefaciliteter, lounge- og opholdsområder samt aktivitetszoner med bl.a. airhockey, shuffleboard og bordtennis.

I dag rummer centeret 8 indendørs doublebaner, 1 singlebane, 1 pickleballbane samt loungeområder og aktivitetszoner med spil og aktiviteter for hele familien. Padelhall.dk bliver dagligt brugt af både lokale sportsudøvere, familier og virksomheder og centerets mødelokale anvendes desuden til fødselsdage, netværksmøder og firmaevents. Et projekt vi er stolte af at have været en del af – og et center, der i dag bruges flittigt af mange på Skiveegnen.

Se flere projekter

Havnekontor på Fur

Arkitekturbiennalen i Venedig

Aktivitetspavillon i Skive

INfoods