DK-Foods, Thorning

Udvidelse og udvikling af produktions- og administrationsfaciliteter

Hos DK-Foods i Thorning har vi gennem en årrække været en aktiv samarbejdspartner i udviklingen af virksomhedens faciliteter. Opgaverne har spændt bredt – fra opførelse af nye tørrehaller og produktionsudvidelser til etablering af belægninger og støbearbejder omkring fabrikken samt opførelse og ombygning af administrationsbygning.

Projektet er kendetegnet ved en høj grad af kompleksitet, hvor flere bygge- og anlægsaktiviteter er gennemført parallelt med den daglige drift. Det har stillet store krav til planlægning, koordinering og fleksibilitet – både i forhold til bygherre, rådgivere og de øvrige fag på pladsen. Samtidig har arbejdet omfattet alt fra jord-, kloak- og betonarbejder til færdige belægningsløsninger og bygningsopførelser.

Udvidelsen af administrationsbygningen er udført med fokus på at skabe tidssvarende rammer for medarbejderne, herunder nye funktionelle arealer og forbedrede forbindelser til de eksisterende bygninger. 

Fælles for alle delprojekter har været en pragmatisk tilgang til udførelsen, hvor kvalitet, fremdrift og hensynet til den eksisterende produktion er gået hånd i hånd. Resultatet er en samlet udbygning, der understøtter DK-Foods’ fortsatte vækst og optimerer både arbejdsgange og fysiske rammer.

Se flere projekter

Troldehaven

Oddense Børneunivers – Tagrenovering

Cater Food

House14a