05.11.2025 I Vi er glade for at kunne meddele, at vi netop har påbegyndt opførelsen af en ny proces- og administrationsbygning for Organic Fuel Technology ved GreenLab i Spøttrup. Bygningen markerer et vigtigt skridt for Organic Fuel Technology, der gør det muligt for dem at etablere deres første fuldskala produktions- og demonstrationsanlæg på stedet.
Organic Fuel Technology omdanner biologisk affald og restprodukter til klimavenlig bio-olie, bio-gas og biokul ved hjælp af en avanceret mikrobølgebaseret teknologi. Den nye bygning får en central rolle i at skabe grøn energi af materialer, der ellers ville blive spildt — og bidrager dermed til et cirkulært og bæredygtigt energisystem.
Vi ser frem til at følge projektet og bidrage til realiseringen af et moderne, grønt anlæg, som i fremtiden vil skabe værdi af affald og hjælpe med at mindske CO₂-udslip.
Se mere om Organic Fuel i videoen herunder