29.10.2025 I
I dag samlede vi hele holdet til vores første fælles personalemøde i det nye domicil på Bjørnevej – en vigtig milepæl i rejsen mod én samlet virksomhed.
Der blev budt velkommen og sat ord på den fælles udvikling, vi står midt i. Der sker meget på kort tid, og endnu mere venter – men alt sker med et klart formål: at skabe stærke, trygge og professionelle rammer for både medarbejdere og projekter. Fællesskab, ordentlighed og nysgerrighed er vores fundament.
Høj aktivitet og stærk retning
Vi fik et indblik i den fortsat høje aktivitet på tværs af både fag- og totalentrepriser – fra transformationer og renoveringer til nybyggeri og større industriprojekter i både Danmark og Sverige. Fusionen åbner allerede nye døre og giver adgang til projekter på et højere niveau.
Strategi og værdier
Der blev præsenteret den nye fælles retning for Kaj Ove Madsen:
Ordentlighed – Nytænkning – Fællesskab.
Værdierne skal være tydelige i alt, hvad vi gør – i projekter, samarbejde og daglig dialog. Samtidig blev mission og vision gennemgået med fokus på at levere byggeri, der holder, og styrke vores position som en betroet entreprenør inden for kvalitets- og transformationsbyggeri.
Et stærkt fællesskab
Der blev desuden orienteret om personaleforeningen, kommende aktiviteter og muligheder for fælles oplevelser – med fokus på trivsel, sammenhold og det sociale fællesskab på tværs af virksomheden.
Tak til alle for den gode energi og de konstruktive input. Vi har en spændende rejse foran os – og vi bygger den sammen.