Det gode makkerskab har gjort forskellen gennem 10 år

Da Ryan Majdecki startede hos Kaj Ove Madsen A/S for 10 år siden, var det lidt tilfældigt. Virksomheden manglede folk, Ryan var ledig – og det viste sig hurtigt at være et godt match.

Fra første dag fik han indtrykket af en arbejdsplads med ordentlige mennesker og et stærkt fællesskab. Det er noget, der stadig betyder meget for ham i dag.

Gennem årene har Ryan udviklet sig både fagligt og personligt. Hvor han tidligere gik mere ved siden af andre, arbejder han i dag langt mere selvstændigt og tager større ansvar for sine egne opgaver.

For Ryan handler et godt arbejdsliv især om samarbejdet med kollegerne.

Jeg arbejder ofte tæt sammen med én makker, og det samarbejde er det vigtigste i hverdagen,

I løbet af de sidste 10 år har han været med på mange forskellige projekter – lige fra sommerhuse til større byggerier som Thise Mejeri. Netop variationen i arbejdet er noget af det, han sætter stor pris på.

Hvis han selv kunne vælge, ville han gerne bygge et sommerhus fra bunden igen – klassisk tømrerarbejde, som han stadig synes er noget af det mest spændende.

Når Ryan ser tilbage på sine 10 år hos Kaj Ove Madsen A/S, beskriver han dem med ordene godt sammenhold, stabilt arbejde og en god hverdag. Det lokale arbejde og muligheden for at få familielivet til at hænge sammen har også haft stor betydning for, at han stadig er en del af virksomheden i dag.

Samtidig er det fortsat de spændende opgaver og variationen i projekterne, der motiverer ham:

Læs mere om de øvrige jubilarer her

Henrik Bligaard

Anders Andersen

Martin Larsen Dahl

At der er masser af arbejde og forskellige typer projekter – variationen motiverer mig.