Et halvt år efter fusionen: Styrket samarbejde, nye markeder og samme værdier

23.04.2026 I

Da Kaj Ove Madsen A/S og Gjerulff & Lassen i sommeren 2025 valgte at gå sammen, var ambitionen klar: At stå stærkere sammen – fagligt, organisatorisk og markedsmæssigt.

Et halvt år senere er konklusionen tydelig.

Det er faktisk gået bedre, end vi turde håbe på. Den største cadeau skal gå til medarbejderne. De har virkelig løbet ekstra stærkt for at få det hele til at fungere – og det er lykkedes, siger adm. direktør og medejer Martin Finderup.

Medarbejderne har drevet integrationen

Fusioner kræver mere end struktur og strategi – de kræver mennesker. Hos Kaj Ove Madsen A/S har medarbejderne spillet en afgørende rolle i at få hverdagen til at fungere på tværs af organisationerne.

Vi har haft et stærkt ønske om at samle kulturerne, og det er i høj grad medarbejderne, der har fået det til at ske i praksis, fortæller Martin Finderup.

I dag tæller virksomheden omkring 60 medarbejdere, og hverdagen er blevet både mere dynamisk og mere samarbejdsorienteret. De tre ejere – Martin Finderup, Kim Lassen og Vilhelm Gjerulff – arbejder tæt sammen i det daglige.

Vi sidder nu i samme hus. Det lyder måske enkelt, men det har stor betydning. Det styrker dialogen og gør det lettere at træffe beslutninger løbende.

Et spændende transformations-projekt er i støbeskeen, Hal 12 i Roskilde. Se mere her

Nye muligheder og større projekter

Med fusionen er fundamentet styrket – og det har åbnet nye døre.

Kaj Ove Madsen A/S har fortsat en stærk lokal forankring, men er samtidig blevet mere aktiv på nye markeder, herunder Sjælland og Sverige. Derudover har virksomheden i dag mulighed for at byde ind på større og mere komplekse opgaver.

Tidligere arbejdede vi primært med industri- og boligbyggeri. I dag løser vi bredere opgaver og arbejder mere med transformation og bæredygtighed. Det har åbnet nye markeder for os, siger Martin Finderup.

Særligt projekter, hvor eksisterende bygninger får nyt liv, er blevet et område i vækst.

 

Fortsat stærk lokal forankring

Selvom virksomheden er vokset, er det afgørende, at de lokale rødder bevares.

Vi bygger stadig for fru Jensen, der skal have skiftet et vindue. Og vi hjælper gerne det lokale forsamlingshus – også med genbrugsmaterialer. Det er vigtigt for os at være en aktiv del af lokalsamfundet.

Kunderne har taget godt imod den nye konstellation.

Vi har oplevet en meget positiv respons. Vi har fået nye kunder og spændende opgaver, og interessen har faktisk været overvældende.

En organisation i udvikling

Selvom meget er faldet på plads, er udviklingen fortsat i gang.

Der er stadig ting, vi arbejder med, men vi er godt på vej, og vi kan mærke, at det begynder at hænge rigtig godt sammen, siger Martin Finderup.

Samtidig investerer virksomheden i fremtiden – blandt andet med nye projekter lokalt.

Vi har købt en grund i byen, hvor vi skal opføre rækkehuse og parcelhuse. Det er vigtigt for os også at bidrage til den lokale udvikling.

 

Glæden ved arbejdet er intakt

Det første halve år efter fusionen har været præget af højt tempo og mange beslutninger. Alligevel er én ting tydelig:

Det går godt – og det er sjovt at gå på arbejde. Vi glæder os til lidt mere ro, men det er en rigtig god proces. Vi lærer hele tiden noget nyt.

Ny proces- og administrationsbygning for Organic Fuel Technology ved GreenLab. Se mere her

Facebook
LinkedIn