Varmecentral – GreenLab 

Etablering af varmecentral med 10 MW elkedel i GreenLab Skive

År: 2025
Bygherre: GreenLab
Totalentreprise
Status: Leveret

••••

Grøn varme som drivkraft for industriel symbiose

Med GreenLab Varmecentral bidrager vi til udviklingen af et fleksibelt og elektrificeret energisystem i GreenLabs industrielle klynge i Skive. Bygningen danner rammen om en 10 MW elkedel, der omdanner vedvarende energi fra sol og vind til grøn procesvarme for virksomhederne i parken – herunder GreenLab Skive Biogas. Projektet er et konkret skridt mod at reducere CO₂-udledninger fra industriel procesvarme og styrke den industrielle symbiose i området.

Kaj Ove Madsen har haft en central rolle i projektets planlægning og projektering. Med afsæt i vores erfaringer fra tidligere byggeri hos GreenLab er løsningerne optimeret i tæt dialog med bygherre og rådgivere. Der er arbejdet målrettet med robuste og driftssikre materialer, herunder slagfaste vægopbygninger, stålspær og facadebeklædning i sinusplader, som sikrer et ensartet udtryk i området.

Bygningen er disponeret med fokus på funktionalitet, fremtidssikring og mulighed for senere udvidelse i samme byggesystem. Samtidig er gulvkvoten hævet for at imødegå lokale jordbunds- og grundvandsforhold og dermed sikre en langtidsholdbar løsning. Resultatet er en teknisk velfunderet og fleksibel varmecentral, der understøtter GreenLabs ambition om grøn omstilling gennem samarbejde og solidt håndværk.

Se flere projekter

Between Birch House 

Steensgaard Gods 

Resenlund

Thise Mejeri