Kvalitetssikring

Vi søger en medarbejder til kvalitetssikring

Tiltrædelse hurtigst muligt

Vil du være med til at sikre kvaliteten i vores byggeprojekter – fra første kontrolplan til færdig aflevering? Hos Kaj Ove Madsen A/S søger vi en engageret medarbejder til kvalitetssikring med solid byggeteknisk forståelse og lyst til at gøre en forskel i hverdagen på byggepladsen.

 

Det får du hos os
  • En vigtig rolle med ansvar og indflydelse – du bliver en nøgleperson i kvaliteten på vores projekter
  • Mulighed for faglig udvikling – vi giver dig plads til at forme og videreudvikle vores arbejde med kvalitetssikring (bl.a. DS1140)
  • Gode kollegaer og stærkt samarbejde – vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab
  • En hverdag med variation – både systematik, praksis og tæt dialog med projektteams og byggeledelse

 

Om jobbet

Du får en central rolle i kvalitetssikring på tværs af byggepladser og projekter. Du arbejder tæt sammen med byggeledelse og projektteams og sikrer, at kvalitetssikringen er tydelig, brugbar og leveret til tiden.

 

Dine primære opgaver:
  • Introduktion og implementering af kvalitetssikringsværktøjer og kontrolskemaer på projekterne
  • Sikring af, at kvalitetssikringsarbejdet bliver forstået, anvendt og forankret i byggeledelsen
  • Videreudvikling og løbende forbedring af vores kvalitetssikringsmetoder og systemopsætninger
  • Gennemgang og opfølgning på indgående kvalitetssikringsdokumentation
  • Samling og aflevering af komplet og korrekt kvalitetsdokumentation til bygherre
  • Sparring med bæredygtighedsteamet, herunder gennemgang af DGNB-relateret dokumentation
  • Udarbejdelse og indsamling af dokumentation inden for brand- og statiske forhold på erhvervsprojekter
  • Øvrige opgaver relateret til kvalitetssikring i projekterne
  • Indsamling af dokumentation med henblik på at sikre færdig ibrugtagningstilladelse
  • Håndtering og indsamling af dokumentation til færdigmelding hos kommunen (Byg og Miljø)

Hos os er kvalitetssikring ikke en skrivebordsøvelse, men et aktivt værktøj, der understøtter både byggeledelse, bygherre og det færdige resultat

Om dig

Det er en forudsætning, at du:

  • Har byggeteknisk forståelse og interesse for kvalitetssikring
  • Har kendskab til DS1140 og kvalitetssikring i byggeriet
  • Har erfaring med KS-systemer fra tidligere stilling, herunder minimum 1–2 års erfaring fra lignende stillinger
  • Har kørekort B
  • Har en håndværksmæssig baggrund eller tilsvarende praktisk erfaring

Vi ser gerne, at du arbejder struktureret, har øje for detaljer og trives med både selvstændige opgaver og samarbejde.

Hvem er vi?

Kaj Ove Madsen A/S er resultatet af fusionen mellem Kaj Ove Madsen A/S og Gjerulff & Lassen A/S. Sammen er vi omkring 55 medarbejdere, der forener 50 års erfaring med nysgerrighed og modet til at tænke nyt.

Vi bygger med hjerte og hjerne – og vi tror på, at stærke resultater skabes i fællesskab. Hos os får du en arbejdsplads præget af ordentlighed, godt håndværk og ambitionen om at skabe byggerier, der gør en forskel.

Vil du med på holdet?

Vi holder løbende samtaler, og seneste ansøgningsfrist er den 9. januar.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Martin Finderup – tlf. 40 85 77 00

Send din ansøgning til: mf@kom-gl.dk
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at bygge fremtiden sammen.

Vi søger også en projektleder til vores team – se mere her