Projektleder
Vi søger en dygtig projektleder til vores team
Efter mere end 40 år hos virksomheden går vores projektleder på velfortjent pension. Det åbner nye muligheder – og derfor søger vi nu en projektleder, der har lyst til at stå i spidsen for byggeprojekter, hvor kvalitet, ansvarlighed og godt samarbejde går hånd i hånd.
Vil du være en del af en entreprenørvirksomhed, hvor vi bygger varige værdier – for mennesker, for byen og for fremtiden?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Dine ansvarsområder
Som projektleder får du ansvar for at drive projekter sikkert i mål – fra projektering til aflevering. Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Gennemføre projekter med fokus på høj kvalitet og godt samarbejde
- Planlægge, styre og følge op på økonomi, tid og kvalitet
- Indkøbe, udarbejde og indgå kontrakter med bygherre, rådgivere og underentreprenører
- Sikre at projektet lever op til vores forretningsetik, ordentlighed og værdier
- Overholde gældende myndighedskrav, arbejdsmiljø og sikkerhed
- Sikre og dokumentere kvalitetssikring efter gældende regler og nye branchestandarder
- Lede dit projektteam – herunder personaleledelse, MUS-samtaler, tydelig opgavefordeling og motivation
- Vedligeholde en tæt og respektfuld dialog med bygherre
- Medvirke i service- og vedligeholdelsesopgaver for vores faste kunder
- Bidrage til at udvikle nye kunde- og projektmuligheder
- Sikre en rettidig aflevering til en tilfreds bygherre
Hos os får du ansvar, tillid og plads til at udvikle dig – hvis du vil tage lederskab og stå på mål for kvalitet
Om dig
Du er klar til nye udfordringer i en virksomhed, der giver ansvar – og plads til at udvikle sig.
Vi forventer, at du:
- Har en faglig baggrund inden for bygge- og entreprenørbranchen (ingeniør, konstruktør eller håndværker)
- Har erfaring fra en tilsvarende projektlederrolle
- Er samarbejdsorienteret og trives som det motiverende omdrejningspunkt for dit team
- Går forrest, når en opgave skal løses – og tager ansvar med både overblik og nærvær
- Har forståelse for kvalitetssikring og kan navigere i de nyeste krav og dokumentationsstandarder
- Er ambitiøs, resultatorienteret og stolt af de byggerier, du er med til at skabe
- Bidrager positivt til samarbejdet på tværs af faggrupper med godt humør og ordentlighed
Hvem er vi?
Kaj Ove Madsen A/S er resultatet af fusionen mellem Kaj Ove Madsen A/S og Gjerulff & Lassen A/S. Sammen er vi omkring 55 medarbejdere, der forener 50 års erfaring med nysgerrighed og modet til at tænke nyt.
Vi bygger med hjerte og hjerne – og vi tror på, at stærke resultater skabes i fællesskab. Hos os får du en arbejdsplads præget af ordentlighed, godt håndværk og ambitionen om at skabe byggerier, der gør en forskel.
Vil du med på holdet?
Vi holder løbende samtaler, og seneste ansøgningsfrist er den 9. januar.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Martin Finderup – tlf. 40 85 77 00
Send din ansøgning til: mf@kom-gl.dk
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at bygge fremtiden sammen.